OM OS
Høj kvalitet, nyeste viden og avancerede teknikker
Kosmetisk Klinik Martine Barkum ejes og drives af kosmetisk sygeplejerske Martine Barkum, der med et tæt samarbejde med klinikkens speciallæge, garanterer behandlinger af højestekvalitet. Alle behandlinger er baseret på den nyeste viden, de mest avancerede teknikker og den nyeste forskning på området.
Martine prioriterer løbende videreuddannelse for at sikre, at hendes kompetencer er ajour med den hurtigt udviklende kosmetiske branche.
Dette gælder både inden for faglig viden, produkter og behandlingsmetoder. Hendes ekspertise ligger især i at skabe naturlige og æstetiske resultater, hvor hun altid arbejder med et fokus på at understøtte hudens naturlige processer og funktioner.
Klinikkens tilgang til kosmetiske behandlinger er holistisk, med vægt på helhed, harmoni og balance. Martine arbejder ud fra en sund, æstetisk tilgang, der sikrer resultater, som er både naturlige og langtidsholdbare.
Hos Kosmetisk Klinik Martine Barkum er sikkerhed altid i højsædet. Martine er registreret som kosmetisk behandler hos Styrelsen for Patientsikkerhed og har autorisation til at udføre behandlinger med både botulinumtoksin og ikke-permanente fillers, såvel som laser og
kemiske peels.
PERSONALE

MARTINE BARKUM
Jeg er 29 år og bosat i Holbæk med min mand Martin og vores to skønne drenge, Cornelius og Leander.
Mit valg om at blive kosmetisk sygeplejerske stammer fra et ønske om at kombinere to store passioner – skønhed og sygepleje. Jeg har altid haft en brændende interesse for æstetik og velvære, og det er en stor drivkraft for mig at kunne bruge min faglige viden til at hjælpe mennesker med at føle sig godt tilpas i deres egen hud og spejlbillede.
At skabe naturlige, smukke resultater, der styrker folks selvtillid og selvbillede, er en gave, som jeg er dybt taknemmelig for at kunne dele med mine kunder. Jeg ser det som en ære at kunne bidrage til, at andre føler sig bedre tilpas med sig selv, og det er det, der motiverer mig hver dag i mit arbejde.
Min tilgang til den kosmetiske verden handler ikke om at ændre, men om at fremhæve – med respekt for lige præcis DIT unikke udtryk. Jeg tror på subtile forbedringer, der får dig til at føle dig som den bedste version af dig selv, både indeni og udenpå.
Udover min kosmetiske baggrund er jeg også uddannet akutsygeplejerske – så du er i trygge og erfarne hænder hele vejen.

JAKOB NIELSEN
Mød Jakob Nielsen – speciallæge i hudsygdomme og kosmetisk dermatologi.
Jakob er speciallæge i dermatologi siden 2014 og har en ph.d. i medicin fra Aarhus Universitet (2007). Han har mange års erfaring med behandling af hudsygdomme fra både Aarhus og Odense Universitetshospital samt fra privat praksis. Derudover har han forsket i både Danmark og USA og publiceret mere end 30 videnskabelige artikler. Jakob har også arbejdet flere år i lægemiddelindustrien.
Siden 2020 har han specialiseret sig i kosmetiske behandlinger. Han underviser i avancerede teknikker inden for laserbehandling og andre kosmetiske procedurer. Han holder sig løbende opdateret gennem internationale kongresser og efteruddannelse, så hans patienter altid får gavn af de nyeste fremskridt inden for kosmetisk dermatologi. Hans tilgang er at sikre behandlinger, der både er trygge og effektive – med fokus på smukke, naturlige resultater.



